Lær og forstå et håndværk
Grundforløb 1
En erhvervsuddannelse giver dig mulighed for både at lære et håndværk i praksis og få den teori, der hører til faget. Hos os betyder det, at du arbejder praktisk i værkstederne og samtidig lærer, hvorfor tingene fungerer, som de gør.
På EUC Lillebælt kan du vælge mellem flere fagretninger på GF1, alt efter hvad du interesserer dig for. Nogle elever vælger en retning, fordi de allerede har en idé om, hvad de vil. Andre starter på en bred fagretning for at blive klogere på mulighederne, og begge dele er helt i orden.
- EUX fagretninger (EUX)
- Auto og Metal (EUD)
- Automatik, El og Proces (EUD)
- Byggeri (EUD)
- Lager og Transport (EUD)
Du kan starte på en erhvervsuddannelse ved at tilmelde dig på optagelse.dk.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvordan er strukturen på GF1?
GF1 varer 20 uger og består af:
- Introduktion til fagretningen
- Grundfag og praksisfag
- Projektforløb
- To obligatoriske praktikuger
Undervisningsfrie dage
På grundforløbet af 20 ugers varighed har du fri i uge 7, påskeugen, 1. maj, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, i sommerperioden, uge 42 og mellem jul og nytår.
Øvrige elever har fri på helligdage, 1. maj, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, mellem jul og nytår samt uge 29 og 30.
Har du en læreplads, skal du på undervisningsfrie dage møde ind på dit lærested, medmindre andet er aftalt.
Hvilke praktikuger er der på GF1?
Der er to obligatoriske praktikuger på GF1.
Vi hjælper dig med at finde en praktikplads, og du skal også selv være opsøgende og kontakte virksomheder. Praktikken giver dig indblik i arbejdsopgaverne og hjælper dig med at vælge retning.
Kan jeg skifte fagretning?
Den fagretning, du vælger fra start, skal du som udgangspunkt blive på.
GF1 er dog bygget op, så du får mulighed for at se og prøve dele af de øvrige fagretninger, inden du vælger endeligt på GF2.
Hvad er forskellen på GF1 og GF2?
- GF1: Her får du en bred introduktion til erhvervsuddannelser og din valgte fagretning, og du prøver forskellige ting af.
- GF2: Her har du valgt din retning, og undervisningen bliver mere målrettet og faglig.
Hvilken retning skal jeg vælge på GF1?
Det afhænger af dine interesser og styrker. Du kan overveje:
- Hvad er jeg god til?
Er det at bygge, fikse ting, tænke teknisk, være kreativ eller arbejde præcist? - Hvad kunne jeg tænke mig at arbejde med i fremtiden?
Biler, byggeri, el, teknik, mennesker, maskiner eller energi? - Hvilke opgaver synes jeg er sjove?
At skrue, måle, bygge, løse problemer, samarbejde eller lave noget med hænderne? - Vil jeg helst arbejde ude eller inde?
Ude på en byggeplads eller inde på et værksted, i produktion eller i et teknisk rum? - Hvilken type hverdag passer til mig?
En aktiv hverdag, en teknisk hverdag eller en, hvor man arbejder tæt sammen med andre?
Hvad hvis jeg allerede har en læreplads?
Har du en læreplads, kan du starte direkte på GF2. Der skal laves en uddannelsesaftale, og det hjælper vi dig gerne med, kontakt endelig elevadministrationen.
Hvis du ønsker at starte direkte på Grundforløb 2, skal din uddannelsesaftale starte senest i august 2026.
Hvis det er mere end 14 måneder siden, du afsluttede 9./10. klasse, kan du også starte direkte på Grundforløb 2.
Kan jeg bo på skolehjem under Grundforløb 1?
For at bo på skolehjem skal du have valgt den nærmeste skole i forhold til din bopælsadresse.
Du er skolehjemsberettiget, hvis du bor mere end 3 kvarters kørsel fra skolen med offentlig transport.
Kontakt skolen, hvis du har spørgsmål om skolehjem.
Hvad hvis jeg har planlagt ferie i skoleåret?
Vi anbefaler, at du holder ferie i skolens planlagte ferieperioder.
GF1 varer kun 20 uger og indeholder både praktik, projekter og obligatoriske aktiviteter. Derfor kan fravær uden for ferieperioderne give udfordringer for din undervisning og dit forløb.
Har du spørgsmål? Kontakt os her
Elevadministrationen
Her får du hjælp til alt det praktiske: optagelse, skema, ferieplaner, SU, mødetider og dokumenter.
Telefon: 7920 1205
SPS-teamet
Har du brug for støtte som fx ordblindhed, autisme, ADHD eller andre særlige behov, hjælper SPS-teamet dig videre og sørger for den rette støtte.
Telefon: 79201290
Mail: Sps_adm@eucl.dk
Vejleder og koordinator
Hvis du har spørgsmål om fagretninger, valg af uddannelse eller trivsel i hverdagen.
Telefon: 79201192
Mail: idn@eucl.dk
Uddannelsens muligheder
Uddannelsens opbygning
Når du begynder på en erhvervsuddannelse, starter du med et grundforløb. Grundforløbet er todelt og består af grundforløb 1 (GF1) og grundforløb 2 (GF2). De to forløb varer hver 20 uger (6 måneder), hvilket samlet svarer til et skoleår.
Grundforløb 1
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, eller blev du færdig sidste år, skal du starte på GF1 – medmindre du på forhånd har en aftale med en virksomhed. Forløbet varer 6 måneder, hvor du får lov til at snuse til de forskellige uddannelsesområder. Her skal du vælge hvilken fagretning, som du vil beskæftige dig med på uddannelsen.
Gennem forløbet præsenteres du for grundlæggende erhvervsfaglige kompetencer og viden, som klargør dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du vil fortsætte med i GF2. Du beslutter dig derfor først endeligt efter GF1.
Grundforløb 2
Er du over 25 år, har du en aftale med en virksomhed eller er det mere end et år siden, at du tog din afgangseksamen fra 9./10. klasse?
Hvis det er gældende for dig, skal du starte direkte på GF2. Dette er også fortsættelsen til GF1 - her har du valgt, hvilken retning du vil gå. Derfor målretter forløbet sig hovedforløbet, og giver dig praksisnær undervisning, der passer til den valgte uddannelse. På GF2 vil du have en kombination af grundfag og erhvervsfag.
Uddannelser
EUX
Hvis du både har mod på en erhvervs- og boglig uddannelse, og vil holde alle muligheder åbne, så er EUX noget for dig.
Hos EUC Lillebælt kan du tage flere af uddannelserne som EUX. Her kan du kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse (HTX). På den måde får du både et svendebrev og en studentereksamen, hvilket åbner muligheder for både at komme i arbejde inden for dit fag eller søge ind på en videregående uddannelse, der har med dit fag at gøre. Det kan eksempelvis være arkitekt, bygningskonstruktør, datalog, ingeniør og mange flere.
Er målet både at kvalificere dig til en videregående uddannelse og at kunne praktisere et håndværk, er EUX en oplagt mulighed. Det kan være en stor fordel at have kendskab til det praktiske håndværk, når man tager en videregående uddannelse.
Desuden giver EUX også adgang til andre videregående uddannelser. Det kan dog være nødvendigt at tage gymnasiale suppleringsfag, hvilket også er muligt med en EUX.
Uddannelser med EUX grundforløb og hovedforløb:
- Smedeuddannelsen
- Procesoperatør
- Tømrer
Uddannelser med EUX grundforløb:
- Personvognsmekaniker
- Industritekniker
- Automatiktekniker
- Elektriker
OBS! Hvis du vil fortsætte med EUX på en af disse uddannelser, skal du tage hovedforløbet på en anden skole.
Ny mesterlære
Kan du ikke vente med at komme i arbejde?
På de fleste af vores uddannelser har du mulighed for ny mesterlære. I stedet for at tage grundforløbet, foregår det første år af din uddannelse som praktisk arbejde i en virksomhed eller hos en mester, der oplærer dig i et fag. Herefter starter du på hovedforløbet på samme måde som de, der har taget grundforløbet.
Erasmus+
Drømmer du om at opleve, hvordan man arbejder inden for dit fag i udlandet?
I samarbejde med Erasmus+ har du på EUC Lillebælt mulighed for at komme på ophold i udlandet.
Erasmus+ er EU’s uddannelsesprogram, der styrker tværnationale samarbejder mellem organisationer og institutioner. EUC Lillebælt har i gennem mange år gennemført internationaliseringsprojekter i Erasmus+ regi, og er på den baggrund akkrediteret, hvilket sikrer, at elever i fremtiden også kan komme til udlandet. Gennem vores erfaring med at sende elever afsted, har vi opbygget et stort netværk i Europa som stadigvæk udbygges.
El og byggeri
Mekanik
Metalafdelingen
Procesafdelingen
Transport og logistik
Studiemiljøet på EUC Lillebælt
På EUC Lillebælt kan du dykke ned i netop det fag, du finder mest interessant, og på den måde tage første skridt mod en karriere i erhvervslivet. Samtidig med fagligheden får du mulighed for personlig og social udvikling i et spirende studiemiljø med højt til loftet
Søg optagelse på EUD/EUX
Hvis du er klar til at ansøge om plads på EUD/EUX, kan gå direkte til ansøgningssiden her.
Â
Bliv kontaktet af en vejleder
Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.